Dinesen-the-wood.jpg

Træet

Vores råtræ stammer fra de fire forskellige træsorter; Douglas, Eg, Ask og Fyr.

 

 

Douglas

Douglas træet kan blive op til 60 meter højt og 1 meter i diameter. Træarten stammer oprindelig fra den nordamerikanske vestkyst, men blev indført i Europa i 1827. I dag finder man blandt andet de stolte træer på mellem 80 og 120 år i Schwarzwald.

Eg

Egetræet kan blive mere end 200 år gammelt og har masser af personlighed. I skoven findes alt fra slanke og elegante til tykke og kraftfulde egetræer. Fælles for dem er, at det er modne træer med stor stabilitet og holdbarhed.

Ask

Stærk, smuk og sandfærdig. Alle tre ord kendetegner Dinesen Ask, der rummer en kollektion af enestående plankegulve i asketræ. Asketræet, der er kendetegnet ved tydelig årrestruktur, rethed og styrke, trues af træsygdommen Asketoptørre. Vores løfte om at udvise lige dele passion og respekt for naturen er drivkraften bag denne kollektion, der benytter de asketræer, hvis skæbne allerede er fældning.

Fyr

De langsomtvoksende, tyske fyrretræer er kendetegnet ved deres tætte årringe og enestående kvalitet. Kun de bedste af de mellem 130 og 200 år gamle træer kommer gennem nåleøjet. For at sikre de smukkeste planker af højeste kvalitet udvælger og fælder vi ikke træerne, før årets første frost sætter ind. Det er afgørende for kvaliteten.

Udvælgelsen

Dinesen får de bedst egnede træer gennem de gode kontakter, vi har oparbejdet gennem mange år. Hvert træ udvælges efter kvalitetskriterier som rethed, årringe, knaster og harmoni, og kun få træer er gode nok. Af det enkelte egetræ er det sjældent mere end de nederste 3 til 7 meter, der lever op til Dinesens kvalitetskrav. For Douglas træet gælder det kun de nederste 5 til 10 meter og i få tilfælde op til 15 meter. Det er sin sag at komme gennem nåleøjet – og derfor sørger vi for at udnytte de udvalgte træer på bedste vis.

En del af naturen

Hvad er en knast? Det virker umiddelbart som en simpelt spørgsmål, men svaret betyder alt for os.

Rent teknisk, så er knaster det, der er tilbage af de grene, der er groet ud af træets stamme. På den måde er knaster et vidnesbyrd om træets historie, hvor naturens kræfter har efterladt både ar og smukke spor.

For os er en knast hverken en brist eller en skønhedsfejl. Det er tværtimod et smukt aftryk, der giver et gulv karakter og liv. Knaster gør plankegulvet unikt og er et vigtigt æstetisk aspekt, som det er godt at have i tankerne, hvis du overvejer et nyt gulv.

I vores produktion undersøger vi hver enkelt knast nøje. Hvis det er nødvendigt, reparerer eller udskifter vi knasterne ved håndkraft. Det gør vi for at kunne garantere kvaliteten og sikre en respektfuld udnyttelse af det fældede træ.

Ligesom træer altid vil have grene, vil knaster altid være en naturlig del af et Dinesen plankegulv

DinesenDouglas copy (1).jpg
Knot-in-douglas-floor.jpg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.

Log in

Opret

Indtast oplysninger herunder for at oprette en bruger

Glemt dit kodeord?

Subheader