Handelsbetingelser

Dinesen Floors A/S’ (CVR-nr. 33920717) handelsbetingelser gælder for alle transaktioner på dette websted. Når du bestiller varer på webstedet, accepterer du samtidig nedenstående vilkår og betingelser. Det er vigtigt, at du læser dem omhyggeligt, før du bestiller. Køb og salg på dette websted er underlagt dansk lovgivning, bortset fra den internationale købelov (CISG). Eventuelle tvister skal for så vidt angående erhvervsdrivende kunder (jf. købelovens § 4) løses ved retten i Kolding. Disse vilkår og betingelser berører ikke dine lovfæstede forbrugerrettigheder.

1. Ændring af vilkår og betingelser

Vi har ret til at ændre disse vilkår uden varsel. Ændringerne vil gælde for efterfølgende bestillinger, som vi modtager.

2. Varemærker og ophavsret

Du har ikke ret til at bruge nogen af de logoer eller varemærker, der vises på dette websted, uden skriftligt samtykke fra Dinesen Floors A/S, da de alle er varemærker tilhørende Dinesen Floors A/S. Medmindre andet er angivet, ejer Dinesen Floors A/S alle ophavsrettigheder til det materiale, der bruges på webstedet, og du har ikke ret til at bruge noget materiale på dette websted på nogen måde til kommercielt eller offentligt formål uden vores skriftlige samtykke.

3. Ændringer

Webstedet er dynamisk og opdateres regelmæssigt. Vi tager forbehold for udsolgte produkter, ligesom vi til enhver tid kan ændre vores produkter.

4. Priser

Alle priser er inklusive moms. Den pris, du skal betale, er den pris, der vises på webstedet på det tidspunkt, vi modtager din bestilling. Priserne er med forbehold for udsolgte varer, og vi tager forbehold for trykfejl.

5. Betaling

Du skal betale for de bestilte varer med et af følgende betalingskort: MasterCard, Eurocard, Visa, Visa Elektron eller Dankort. Vi trækker først beløbet fra din bankkonto, når vi afsender varerne fra vores kontor. Alle dine kortoplysninger er beskyttet, hvilket vil sige, at de er krypteret mellem internetbrowseren (kunden) og serveren hos Teller. Ingen af oplysningerne sendes til os, men direkte til Teller, så vi kan ikke genbruge oplysningerne til at hæve penge på din konto, hvis du beslutter at bestille varer hos os igen.

6. E-mail-bekræftelse

Du vil automatisk få besked via e-mail, når vi har modtaget din bestilling. Du vil snarest modtage besked, hvis varerne er udsolgte, og bestillingen ikke kan gennemføres.

7. Leveringssted

Vi kan levere til adresser i hele verden.

8. Leveringstid

Din bestilling vil som udgangspunkt blive afsendt inden for fem arbejdsdage, med forbehold for udsolgte varer. Vi bestræber os på at afsende inden for denne tid, men nogle gange kan forsinkelser ikke undgås.

9. Personoplysninger

Alle oplysninger behandles så diskret som muligt. Dine oplysninger bruges kun i forbindelse med levering og til vores e-mail-service, hvis du har tilmeldt dig. Alle kortoplysninger krypteres mellem din browser og Tellers server. Vi garanterer, at vi aldrig udlejer, sælger eller på nogen anden måde deler dine oplysninger med tredjemand.

10. Fortrydelsesret

Nedenstående fortrydelsesret gælder alene for forbrugere (jf. købelovens § 4 a), men ikke erhvervsdrivende (jf. købelovens § 4), som altså ikke har en fortrydelsesret.

Du har som forbruger ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får varerne i fysisk besiddelse.

For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele os, Dinesen Floors A/S, Klovtoftvej 2, 6630 Rødding, Danmark, +45 7455 2140, info@dinesen.com, din beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved brev, fax eller e-mail).

Du kan benytte standardfortrydelsesformularen i nærværende handelsbetingelser, men det er ikke obligatorisk.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Følger af fortrydelse:
Hvis du udøver din fortrydelsesret i denne aftale, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, frem til vi har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne.

Du returnerer varerne eller afleverer dem til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om udøvelsen af aftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.

Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varerne, herunder leveringsomkostninger.

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på.

11. Reklamationsret

For alle produkter er der to års reklamationsret efter dansk lovgivning, jf. købelovens regler herom. Reklamationsretten træder i kraft, når du har modtaget genstanden iht. købelovens regler herom.

12. Produktinformation og vejledninger

Ved anvendelse af denne webshop forpligter du dig til at udskrive og læse produktinformation og vejledninger, før produkter tages i anvendelse.

13. Risiko

Dinesen Floors A/S er ansvarlig for levering til dig, og hvis dine varer beskadiges eller stjæles, sender vi naturligvis nye. Hvis en vare er gået tabt under forsendelsen, kan vi ikke sende en erstatningsvare med det samme. Dinesen Floors A/S beslutter, hvornår en erstatningsvare vil blive afsendt. Dette sker, såfremt varen er tilgængelig, og først når alle sporings- og undersøgelsesmuligheder er udtømte. Dette kan medføre en ventetid fra afsendelsen til ikke modtaget post returneres til os.

Hvis adresseoplysningerne er forkerte (hvis der f.eks. mangler en del af navnet, husnummer eller etage), eller pakken ikke er blevet afhentet på posthuset før sidste afhentningsdato, og derfor skal afsendes igen, skal fragtomkostningerne igen betales af dig. Hvis fejlen skyldes fragtfirmaet, betaler de ofte de ekstra udgifter, hvis du kan forevise dokumentation (den oprindelige pakke).

14. Kundeservice

Du kan kontakte vores kundeservice via e-mail info@dinesen.com, +45 7455 2140 eller pr. post til Dinesen Floors A/S, Klovtoftvej 2, 6630 Rødding, Danmark.

15. Oplysning om klagemuligheder

Hvis du som forbruger har købt en vare eller tjenesteydelse hos os til en pris på mellem 1.000 kr. og 100.000 kr., og du ønsker at klage over denne vare eller tjenesteydelse, så har du mulighed for at indsende en klage til behandling hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan indsende klagen via forbrug.dk.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@dinesen.com.

16. Force majeure

Ved force majeure ophører Dinesen Floors A/S’ forpligtelser. Er perioden under force majeure længere end to måneder, har såvel du som vi ret til at ophæve aftalen, uden at der i sådanne tilfælde findes nogen gæld at betale til den anden part. Med force majeure menes blandt andet strejker, sygdom hos personalet, transportforstyrrelser, import-/eksportforbud, uanset om dette forekommer hos virksomheden eller virksomhedens leverandører.

17. Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

  • Til Dinesen Floors A/S, Klovtoftvej 2, 6630 Rødding, Danmark, +45 7455 2140, info@dinesen.com: 
  • Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)
  • Bestilt den (*)/modtaget den (*)
  • Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)
  • Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)
  • Dato
    (*) Det ikke relevante udstreges

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.

Log in

Opret

Indtast oplysninger herunder for at oprette en bruger

Glemt dit kodeord?

Subheader