Som supplement til Douglas plankegulve eller egetræsgulve eller som interiør i sin egen ret. Fra arkitekttegnede reoler til skulpturelle vægge og lofter.
Priser fra 25 kr. per meter inkl. moms. Levering og behandling er ikke inkluderet i prisen.
Med en højde på op til 60 meter er Douglas et træ, der vækker opsigt. Det storslåede udtryk går igen i plankerne, hvor de unikke åretegninger vidner om naturens kraft og skønhed.
Vi får primært vores råtræ fra Schwarzwald, og kun de bedste af de mellem 80 og 120 år gamle træer kommer gennem nåleøjet. Udvælgelsen og det ekstraordinære håndværk gør, at Dinesen Douglas er i en klasse for sig.
Vi anvender kun det bedste råtræ, der kommer fra udvalgte europæiske skove, hvor bevoksningerne bliver passet og plejet med den største omhu og respekt for naturen.
Træerne er plantet for 5-6 generationer siden, og de har overlevet alt, hvad de har været udsat for gennem 150 til 200 år. Det er en bedrift og arv, der maner til respekt, og vi sørger derfor altid for at anvende så meget som muligt af træet.
Som en gammel familievirksomhed kender vi alt til vigtigheden af at tænke på fremtiden. Derfor får vi kun råtræ fra bæredygtigt skovbrug, hvor bevoksningerne bliver passet og plejet med den største omhu og respekt for naturen. Primært fra Tyskland, men også fra andre europæiske lande, hvor skovene er blevet dyrket efter bæredygtige principper i flere hundrede år.
Et væsentligt element i bæredygtigt skovbrug er at fælde ét træ ad gangen og dermed give træerne en chance for at vokse sig stærke og udleve deres fulde potentiale, før de fældes og er klar til at tjene nye formål. Det er bæredygtighed i praksis.
Besøg vores showrooms og lad dig inspirere af vores nøje udvalgte sortiment af gulvplanker.
Find showroom